Holstebro


BOJSEN BILER

 

Fra tom industribygning til 7.500 kvm. bilhus

Bojsen Biler er gået fra at have et bilhus på 1.200 kvm. til et topmoderne bilhus på 7.500 kvm. i hjertet af Holstebro.

”Da vi begyndte at have biler både på og under liften, var det på tide at se efter noget større – og så kan man jo ligeså godt gøre det ordentlig”,

fortæller Poul Bojsen der selv har være primus motor i indretningen af det nye bilhus. Indretningen af det store bilhus har været fokuseret på effektivitet gennem logistik og funktionalitet. Det skal ikke bare være smart – det skal også fungere i hverdagen og mange år frem.
 

Komplet workflow under ét tag

Der er skabt plads til en ankomsthal, hvor kunderne kører ind i tørvejr og afleverer bilen. Herfra fortsætter bilens rejse under tag resten af vejen, da logistikken på værkstedet er gennemtænkt ned til mindste detalje.

Dialogmodtagelse

med direkte indkørsel fra ankomsthal er der afsat et område til at møde kunden i øjenhøjde og gennemgå bilen inden service og reparation.

For at optimere brugen af denne arbejdsstation er pladsen også indrettet til 4-hjulsudmåling.

 

Det mekaniske værksted

For at give så effektiv en logistik og workflow som muligt, ligger det mekaniske værksted i hjertet af huset. Herfra er der direkte adgang til ankomsthal, indskrivning og dialogmodtagelse.

 

Varevognsværksted

Her er der etableret 3 arbejdsstationer - hver med direkte indkørsel udefra. Ved én af arbejdsstationerne er der gjort klart til at imødekomme fremtidige krav til plads til sporing og kalibrering.

 

Pladeværksted

Pladeværkstedet har 3 arbejdsstationer med direkte udgang.

       

 

Klargøring

Klargøringen har direkte adgang til nyvogns-udstillingen og til multihallen - biler der er færdiggjort kan stå klar og dermed skabe plads til andre i klargøringen.

 

Multihal

Der er også blevet plads til en multihal med adgang til det mekaniske værksted, klargøring og pladeværksted. 

Det er f.eks. også her man finder dæk-hotellet.